...betyder glæden ved musik, og det er netop glæden ved at skabe musik i hinandens selskab, og det at glæde andre med koncerter, der er kernen i korets virke. Laetitia Musica er et velsyngende kammerkor, der tilstræber en god balance mellem det seriøse arbejde med musikken og det gode sociale samvær.
Repertoire
Laetitia Musica synger primært a cappella, men repertoiret spænder bredt. Både renæssancemusik og helt nye korsatser klæder koret, og koncertmaterialet findes blandt danske komponister såvel som udenlandske. Du kan her med en nykomponeret sats få en smagsprøve på korets lyd, Morten Ramslands digt "Sjælens Skønhed" sat i musik af Berg/Sales:
Korets dirigent Anne-Terese Sales er uddannet korleder fra Syddansk Musikkonservatorium og har studeret hørelære på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Ud over Laetitia Musica leder hun korene i Esajas Kirke og underviser i hørelære på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og MGK på Sankt Annæ Gymnasium.
Koret har glæde af, at Anne-Terese - samtidig med at være en korleder i særklasse - er en dygtig arrangør og komponist. Hun er den ene halvdel af komponist-duoen Berg/Sales. De har udover satsen herover blandt andet sat musik til tre af Søren Ulrik Thomsens digte fra digtsamlingen Rystet Spejl.
I efteråret 2018 har vi holdt to koncerter i Paris med tema om Højsangen og vi optrædte med dele af programmet til Kulturnatten på Thorvaldsens Museum.
Op til jul medvirkede vi blandt andet til de traditionsrige 9 læsninger i Grøndalskirken og Carols by Candlelight i Sankt Matthæus Kirke.
Vi giver gerne koncerter
Koret giver oftest koncerter i kirker, men tager gerne imod invitationer til at synge ved firmaevents eller private arrangementer - så tøv ikke med at indhente et tilbud. Det er også muligt at booke en del af koret, hvis der er behov for et mindre ensemble. Du kan læse om vores næste optræden og andre nyheder på vores Facebook side:
Kontakt
Er du interesseret i at høre mere om koret eller booke os til en koncert, er du velkommen til at kontakte:
Formand Lise Eiler
telefon: +45 61 26 72 22
email: formanden@laetitiamusica.dk
Dirigent Anne-Terese Sales
telefon: +45 61 66 32 11
email: dirigenten@laetitiamusica.dk